H 24 - Politisk opposition indenfor EU (Neunreitherhahnhahnmann)

Diskussion af hvilke institutionelle forandringer på EU-niveau, der kunne fremme etablering af politisk skillelinier på tværs af medlemsstater.

However…

For overhovedet at kunne diskutere ovenstående emne er det nødvendigt at definere de underliggende begreber (eidos).
I første omgang vil vi beskæftige os med begrebet politiske skillelinier.
Anvendelsen af begrebet fordrer først og fremmest en ”objektiv” dimension. Eksempler herpå kunne være socio-økonomiske - og historiske forhold, religion samt demografiske- og geografiske forhold. Disse skaber en mulighedsstruktur indenfor hvilken politiske skillelinier potentielt dannes. Dette krav er dog ikke tilstrækkeligt når talen falder på skillelinier.
Den objektive dimension må danne baggrund for en subjektiv-kollektiv identitetskonstruktion. Dvs de objektive forskelle skal udmønte sig i forskelle identiteter, som aktøren identificerer sig selv på baggrund af.
Eksempelvis er en opdeling mellem land- og bybefolkning ikke tilstrækkelig til at udgøre en skillelinie. Det er nødvendigt at grupperne opfatter denne forskel og deres position herindenfor som strukturerende den sociale virkelighed.
Ydermere er det afgørende for fremkomsten af en egentlig politisk skillelinie, at denne er mobiliseret. Der kan således tales om en skillelinie, hvis blot de to ovenstående krav er overholdt, men ikke nødvendigvis en politisk af slagsen.
Mobiliseringen består i, at grupperingerne gøres til genstand for politisk aktivitet. De kollektive identiteter skal således være relevante i forhold til, hvorledes værdier skal defineres og allokeres.

Med denne begrebslige afklaring in mente, kan vi nu bevæge os videre til området for vor undersøgelse; EU.
Kan der siges at eksistere politiske skillelinier på tværs af medlemslandene i EU?
Næppe, Jeppe.
Nok eksisterer der objektive forskelle som kunne fundere skillelinier, men disse forbliver latente pga. manglen på kollektiv identifikation og politisk mobilisering på tværnationalt niveau.
Eksempler på latente skillelinier i EU er: religiøse forskelle (som eksempelvis kunne tænkes at influere familie- og ligestillingspolitik), forskelle mellem landbrug (industri) og forbrugere, national/transnational, forskellige nationale interesser, uddannelses- (og holdningsforskellene mellem den uddannelsesmæssige elite og den øvrige befolkning) og aldersforskelle (jf. post-materialismetesen).
For at disse forskelle skal blive til skillelinier i europæisk sammenhæng er der brug for en form for identitetsgenererende arena – et politiseret offentligt rum – en European public sphere.
Ifølge Karl-Heinz Neuretzehnhahnmann kan et sådant offentligt rum kun etableres såfremt der findes en klar opdeling mellem forskellige transnationale policy-positioner. Der skal være en klar leder (führer), som kan stilles til ansvar for eventuelle seksuelle eskapader eller anden økonomisk svindel. Endvidere skal der være en klar opposition hertil som kan fremstille alternative seksuelle eskapadevisioner.

Løsningsmuligheder:
Kommissionen som regering skabt ud fra EP.
Ministerrådet fjernes og en EP-regering indsættes i stedet.
EP får også initiativret
Folkevalgt EU-præsident/EU-lederkomité
Større folkelig relevans
Klar ansvarsrøv
EU-dagsorden v. nationale valg
ændring i EP-partisystemet, således at politikere til EP-valg stiller op for deres europæiske partiblokrehnhahnmann