F8 - Rational Choice Theory

1. Om begrebet RCT med stadigt hensyn til Peter Nannestad

1.1 Afgrænsning af RCT.
Ratonial Choice Theory (RCT) er et forsøg på at anvende et økonomisk funderet approach på "alle de kollektive beslutninger, der ikke træffes i et marked" (Nannestad(1991),p.419). Genstandsområdet kan envidere opdeles i to grene; social choice, som beskæftiger sig med polity (afstemningsmetoder, valgsystemer o.l.) og public choice, som beskæftiger sig med policy (regerings- og vælgeradfærd m.m.).
RCT forgrener sig ligedes på baggrund af abstraktionsniveau, hvor der dels eksisterer en stiliseret, abstrakt form (fx spilteori) og en anvendt, konkret form (Nannestad(1991),p.419).
RCT-litteraturen opdeles slutteligt i normativ- og positiv RCT. Meget af litteraturen må dog siges at befinde sig i "gråzonen" imellem de to.
Nannestad postulerer at RCT er en unipolitisk teori, hvilket underbygges med at både neoliberale og marxister benytter sig af teorien. Begge disse politiske retninger er dog yderst meterialistiske og tager i sin rene form ikke højde for ting som diskurs, gruppedynamik og institutionelle forhold.

1.2 RCT's fundament
RCT har fundamentalt set "to hovedelementer: en metodeforskrift (metodisk individualisme) og et aksiom (individuel rationalitet)" (Nannestad(1991),p.421).

1. Metodisk individualisme: i RCT antages det, at individet er mindstenheden - enhver analyse skal kunne reduceres til individniveau. Institutioner, klasser o.l. er altså ikke indvirkende aktører i sig selv, men kun via de involverede individer. Af anvendelseshensyn antages det ofte at alle individer i en bestemt gruppe (fx et parti) har samme præferencer - disse benyttes så under etiketten enhedsaktør. Institutoners rolle antages at begrænse sig til at nedbringe transaction costs for at effektivere beslutningsprocedurer og til at filtrere information for at lette infromationsbyrden for individerne (Nannestad(1991),p.421-422).

2. Individuel rationalitet: at individet er rationelt antages som en absolut sandhed, som derfor ikke kræver et bevis (det er et aksiom). Aktører betragtes som værende rationelle og nyttemaksimerende individer (jf. Økonomi). Nannestad afviser at altruisme kan forklares af RCT: "simpelthen at tillade, at individer har altruistiske elementer i deres nyttefunktion, således at de kan siges at handle rationelt nyttemaksimerende, også når de handler altruistisk [er kun] egnet til at tømme begrebet "rationel nyttemaksimering" for ethvert indhold" (Nannestad(1991),p.423). Det må altså antages at individet er egoistisk.

1.3 RCT og økonomisk politik
Nannestad fremhæver en RCT-model over økonomisk politik (Frey-Schneider modellen - Nannestad(1991),p.424). Denne model hypoteserer at vælgernes vurdering af regeringen afhænger af den økonomiske situation og at regeringen (hvis interesse er genvalg) forsøger at påvirke økonomien således at vælgerne skal være glade og tilfredse og generelt bare har begge ben godt solidt plantet i den gode, danske muld - ligesom Finn Nørbygård. Rent empirisk viser denne model sig dog at være noget mangelfuld. Blandt andet er der forskelle i effekten af forskellige økonomiske variable indenfor de enkelte lande (fx arbejdsløshed, inflation, betalingsbalanceunderskud o.l.) ligesom effekterne af de forskellige variable varierer fra land til land.

1.4 Nannestads udbygning af Frey-Schneider modellen
Nannestad opstiller på baggrund af modellens begrænsninger følgende politiske omkostningshypotese: "I lande, hvor arbejdsløshed koster regeringen popularitet og vælgerstøtte, vil man forvente en gunstigere beskæftigelsesudvikling end i lande, hvor arbejdsløsheden er politisk omkostningsfri for regeringen, eller hvor politiske omkostninger ved at bekæmpe arbejdsløsheden er højere end ved at lade være" (Nannestad(1991),p.426).
Denne hypotese testes på fire lande over en 5-årig periode, og viser sig at passe ganske fint.


H8. I hvilken Grislingen og Jørgen Gavl går på jagt og næsten fanger en haffelaf.

2.1 Hovedproblemstiling
Goul Andersen tager udgangspunkt i RCT og de ovenfor beskrevne antagelser om metodologisk individualisme, rationalitet og egoisme. Overfor dette beskriver Goul det klassiske demokratiske ideal om, "at politiske aktører bør kaste særinteresser til side, når de indtræder på den politiske arena, og istedet orientere sig mod det fælles bedste" (Goul Andersen(1993),p.163). Goul fremsætter den hypotese at mange aktører faktisk følger dette ideal i deres politiske valg. Ikke nødvendigvis i enhver situation, men i de fleste politiske valg.

2.2 Præcisering af RCT og ikke-RCT
Der er ifølge Goul flere ting i RCT der bør præciseres nærmere.

1. At man prioriterer økonomiske spørgsmål betyder ikke nødvendigvis at man er egoistisk (og dermed passer ind i RCT-formlen). Det kan også være tilfældet at man prioriterer økonomiske spørgsmål, men søger at løse dem med det fælles bedste som mål.

2. At man er rationel betyder ikke nødvendigvis at man er motiveret af egeninteresser. Man kan også være "motiveret af værdier, samfundshensyn, identiteter mv." (Figur 2 - Goul Andersen(1993),p.165).

På baggrund af disse uddybelser skelner Goul mellem egoistisk -(fra RCT), altruistisk -(fokus på andres interesser) og sociotropisk orientering (fokus på fælles interesser).
Goul postulerer endvidere at mange issues (isæt ikke-økonomiske -) er så komplekse og har så mange facetter at "det er umuligt at identificere klare egeninteresser" (Goul Andersen(1993),p.166), hvorfor sociotropi er den mest sandsynlige antagelse a priori.
På basis af normal RCT anvendelse og teori understreger Goul at det væsentlige ikke er individernes eventuelle bevidste rationalitet, men hvorvidt de handler som om de var egoistiske (Goul Andersen(1993),p.167). Altså er det væsentlige, hvorvidt der kan genereres hypoteser og forudsiges adfærd på baggrund af disse.

2.3 Empiri
Goul går nu videre til at teste RCT vs sociotropi empirisk. Er vælgerne rationelt-egoistiske, vil de primært være optaget af de sager som har størst indflydelse på dem selv - de nære ting (nærhedstesen). Er de derimod mere optagede af ting, som er væsentlige for samfundet, men ikke har direkte indflydelse på dem selv, må de opfattes som sociotropiske. Det primære analyseområde er økonomiske issues, da disse antages at have høj saliens. Det viser sig at vælgerne er meget optagede af betalingsbalancen og arbejdsløsheden, hvilket peger i sociotropisk retning (Goul Andersen(1993),p.169-170).
I modsætning til RCT-forventninger om at vælgere straffer regeringen efter deres privatøkonomi, da dette er deres kilde til information om samfundsøkonomien (pocketbook - hypotesen), viser det sig at folk generelt er i stand til at skille de to ad(Goul Andersen(1993),p.171).
Det viser sig endvidere at folk i samfundsøkonomiske krisetider er villige til at ofre private goder for samfundets fælles bedste (Goul Andersen(1993),p.172-173).

2.4 Mere empiri
Goul Andersen tager nu fat på tre forskellige regeringsindgreb, og undersøger holdningerne hertil. Det viser sig at folks holdninger hertil ikke nødvendigvis stemmer overens med den holdning som kunne forventes udfra en RCT-kalkule med bagrund i folks økonomiske baggrund.
Selv inden for skattepolitikken som ellers normalt regnes som en sikker RCT bastion er der sociotropiske tendenser, idet mange hellere vil betale af på statsgælden end at have skattelettelser.

2.5 Konklusion
Goul konkluderer at folk tilsyneladende handler forskelligt afhængigt af hvilken "rolle" de befinder sig i (privatperson, statsborger, klient osv). RCT er således en forsimpling som ikke er gældende i enhver situation, rolle, sammenhæng, identitet o.l.