F 21 Konsolidering af demokratier1. Merkel og konsolideringsmodellen1.1 Bagvedliggende overvejelser.Merkels tekst omhandler demokratisk konsolidering. Det indledende afsnit diskuterer definitioner af disse to begreber.
Demokratidiskussionen bygger på Dahls otte kriterier, som findes brugbare og benyttes videre i teksten. Dog bør man være opmærksom på visse forbehold. Især fremdrages det at en demokratidefinition ikke bør være knyttet til en bestemt kultur eller tidsånd. Dog bør en sådan definition have et vist normativt indhold, som kan sørge for at demokratier ikke frembringer "
morally unacceptable results" (Merkel(1998),p.35).
Diskussionen af konsolidering tager udgangspunkt i Przeworski, som siger at et demokrati er konsolideret når det er blevet "
the only game in town" (Merkel(1998),p.37). Pridham mener dog blot at dette er en form for
negativ konsolidering, idet det blot indbefatter at man
ikke bryder reglerne, da det er den eneste mulighed man lige har. Han tilføjer at et demokrati også bør være
positivt konsolideret - altså at pøbel og elite opfatter institutionerne som legitime.
1.2 Modellen som er den største i verden.Merkel skaber en vældig model som bygger på fire hovedkonsolideringsformer; konstitutionel konsolidering, repræsentativ konsolidering, adfærdsmæssig konsolidering (af veto-aktører/elite) og konsolideringen af civilsamfundet (massen). Disse fire udgør et hierarki, idet den første er en forudsætning for den anden osv (i nævnt rækkefølge). Der er dog også visse eksterne faktorer som har betydning for et demokratis konsolidering - økonomi, geografi (nærhed til andre demokratier), internationale institutioner og skillelinier.
(se figur 1 (Merkel(1998),p.41).
1.3 Konstitutionel konsolideringIdet konstitutionen bestemmer polity-udformningen har den stor indflydelse på demokratiets konsolidering. Den bestemmer de rammer og regler som demokratiet og de demokratiske aktører skal handle indenfor.
Eliterne har en helt central rolle i udformningen af konstitutionen, idet det som oftest er dem der bestemmer dens udformning. Eliterne kan have fire forskellige roller afhængigt af måden hvorpå konstitutionen bliver udformet og vedtaget:
1) Konstitutionen skrives af en valgt gruppe og vedtages ved folkeafstemning - her har eliterne kun indirekte magt (dette scenarie er dog også sjældent). Grundet den lange proces der her er involveret (hvor man ikke har nogen grundlov!) er dette ikke nødvendigvis den mest hensigstsmæssige lønsning.
2) Konstitutionen skrives af en valgt gruppe uden folkeafstemning - her har eliterne stor betydning, men er trods alt demokratisk valgte. Empirien viser dog at graden af demokrati i konstitutionsfrembringelsesprocessen ikke spiller en særligt stor rolle.
3) Konstitutionen udfærdiges af et statsligt organ med efterfølgende folkeafstemning.
4) Konstitutionen udfærdiges af et statsligt organ
uden efterfølgende folkeafstemning. Fælles for tre og fire at elitens accept af konstitutionen er absolut essentiel for den demokratiske konsolidering.
(Merkel(1998),p.46 - 47).
Empirisk bør konsolideringen indeholde følgende elementer: social og politisk inklusion (ingen minoriteter skal holdes udenfor), institutionel effektivitet og politisk effektivitet (politik skal ses som en måde at løse social problemer) - dette vil bidrage til legitimiteten.
Her kan det så diskuteres hvilket valgsystem, partisystem og institutionelt design der er bedst for demokratiets konsolidering (meningerne herom er dog yderst delte).
1.4 Repæsentativ konsolidering.Hvor det første niveau omhandlede selve konstitutionen, omhandler dette niveau
politics - partier, IO'er o.l.
Især tre ting har indflydelse på partisystemernes udformning;
Skilleliner, valgsystem og overgangskonflikten mellem det autoritære regime og den demokratiske opposition. Dette sidste har dog oftest kun en midlertidig effekt, idet oppositionen vil opløses efter ideologiske og sociale skel. Dog kan visse valgsystemer vanskeliggøre denne opløsning. Hvis der er tale om et rent majoritært valgssystem vil store grupper måske systematisk blive holdt udenfor indflydelse, hvilket øger deres utilfredshed med demokratiet og dermed underminerer konsolideringen. Hvis det er et forholdstalsvalgsystem kan regeringsdannelser blive ustabile, hvilket undergraver demokratiets effektivitet. Disse to problemer øges ved nævneværdige skillelinier (BRUG CENTRIPETALISME). Den bedste løsning er derfor en mellemting.
(Merkel(1998),p.50 - 51).
Tre andre partirelaterede emner som har indflydelse på demokratiets konsolidering er
fragmentering (hvor mange forskellige issues der bliver dannet partier på baggrund af)
, polarisering (og anti-system partier) (hvor langt partierne (især de store) ligger fra hinanden ideologisk) og
flygtighed (hvor holdbare partierne er - altså om man kan regne med at de stiller op til næste valg).
(Merkel(1998),p.52 - 53).
Partier alene kan imidlertid ikke sikre den repræsentative konsolidering - det er også vigtigt med et netværk af interesseorganisationer, hvis primære opgave er at skabe ikke-statslige fora for politisk diskussion - og spiller således samtidig en rolle i konsolideringen af civilsamfundet. Det er vigtigt at de er organiserede, da de eller ikke kan opnå politisk indflydelse. IO'er har dog traditionelt ikke spillet en stor rolle i demokratisk konsolidering - der er ikke grobund for dem i et totalitært styre, og det er derfor svært pludselig at danne en foreningsmentalitet efter det totalitære styres sammenbrud. Dette giver dog samtidig et vis legitimitetstab.
1.5 Veto-aktørers adfærdsmæssige konsolideringDet er yderst centralt for demokratiets konsolidering, at eliterne overholder de vedtagne regler. Dette sker selvfølgelig kun hvis de anser demokratiet for legitimt - er dette ikke tilfældet er der store demokratiske farer (for fx militærkup eller kapitalflugt).
(Merkel(1998),p.56).
1.6 Konsolidering af civilsamfundet (pøblen).
På langt sigt er det nødvendigt at også befolkningen opfatter demokratiet som legitimt, hvis konsolideringen skal føres helt igennem. Der er her forskellige skoler for hvad civilsamfundet er:
1) Locke'sk: civilsamfundet er en statsuafhængig sfære som beskytter individet mod staten.
2) Pluralistisk: kommunikationen mellem grupper i civilsamfundet nedbryder skillelinier og giver samfundet sammenhængskraft.
3) Tocqueville'sk: civilsamfundet er foreninger hvor befolkningen lærer at være demokratiske mennesker. Tolerance, kompromis og tillid kommer herfra.
4) Kritisk teori: civilsamfundet skal fremsætte krav fra svage, som ikke selv kan organisere sig.
I forbindelse med konsolideringen af et demokrati, er 2) og 3) de vigtigste funktioner ved civilsamfundet, og det er disse der bør fremelskes.
2. Larry Diamond råber: "PAKISTAN!!!"Antallet af demokratier stiger og det samme gør procentdelen af verdens lande som er demokratier.
Den tredje demokratiseringsbølge har givet vind i sejlene til Fukuyama og the end of history.
Men vil der komme en modbølge? Pakistan er måske den første i en række af lande som sammen vil udgøre modbølgen.
Der var 3 årsager til Pakistans demokratiske sammenbrud; nedbrydelsen af retssystemet (blev stadig mere korrupt), stigende polarisering (etniske og især religiøse skillelinier øgede vold, usikkerhed og ustabilitet) samt økonomisk fiasko og statens kompetencemangel (økonomien umuliggjorde bekæmpelse af korruption og fattigdom og staten var end ikke i stand til at udbyde vand og el).
Swing states:
Larry Diamond udpeger på baggrund af freedom house's demokratiindeks en række svingstater, som har en demokratiscore på mellem 2 og 3,5. Disse kan betegnes semidemokratiske og kan i princippet både bevæge sig i retning mod mere demokrati og modsat. Disse lande (bl.a. Indien, Rusland og Brasilien) udgør en stor del af verdens befolking og står for en betragtelig del af verdens samlede BNP. Det er altså ikke ligegyldigt for verdenssituationen hvorvidt de bliver demokratiske eller ej. Årsagerne til disse landes problemer er meget lig de ovenfornævnte årsager; manglende legitimitet, manglende evne til at varetage skillelinieproblemer på fredelig facon og økonomisk krise.
Improving Governance:
Larry Diamond er så klog så han ved selvfølgelig lige hvordan man skal ordne alle verdens problemer - nu skal I bare høre:
1) Styrke horisontal ansvarlighed: dette gøres ved at skabe stærkere institutioner (især retssystemet skal styrkes). For at disse institutioner skal være legitime skal de være "self-restraining". Dette kan gøres ved at skabe institutioner som gensidigt kontrollerer hinanden (checks and balances). Institutionerne findes i mange semi-demokratier, men fungerer ikke særligt godt.
(Diamond(2000),p.101 - 102).
2) Styrke civilsamfundet: massemedier, IO'er mv. er nødvendigt for at stille statsinstitutionerne til regnskab og fremkomme med forskellige krav.
3) Mediere konflikt: give alle grupper ret til politiske deltagelse og udfoldelse af egen kultur for at minimere skilleliniekonflikter.
4) Økonomisk og statslig reform: styrke staten og liberalisere økonomien
5) Styrke politiske partier: partier er nødvendige for at skabe gennemsigtighed. Governance alene kan ikke konsolidere et demokrati - der er brug for politics. De politiske partier skal rodfæstes og gøres selvopretholdende.