F12 Nordlinger og statens autonomi

Teoretisk baggrund.
De fleste politiske teorier forudsætter ifølge Nordlinger at staten er begrænset i sin udfoldelse af samfundet (social constraints). Nordlinger mener imidlertid ikke at denne antagelse uden videre kan benyttes uden empiriske undersøgelser af dens sandhedsværdi. For at kunne teste dette må man sondre mellem stat og samfund, og analysere statens autonomi (Nordlinger(1981),p.1-5).
Teorien om statens autonomi kan ikke forklare alt, men skal snarere ses som "a complement to the society-centered model" (den m. soc. constraints) (Nordlinger(1981),p.6). De to modeller supplerer således hinanden i beskrivelsen af de politiske processer.

Statsmodellen
Statsmodellens indhold og opbygning sammenfattes i seks propositions:

1 omhandler adskillelsen af stat og samfund og om deres præferencer, som ikke nødvendigvis stemmer overens.

2 & 3 omhandler tilfælde hvor præferencerne stemmer overens.
I 2 omsættes de uden videre til authoritative actions.
I 3 benytter statslige aktører deres magt for at undgå at divergerende præferencer opstår.

4,5 og 6 omhandler tilfælde hvor præferencerne afviger fra hinanden.
I 4 forsøger statslige aktører at ændre de samfundsmæssige præferencer, så de passer til deres egne.
I 5 forsøger de at frigøre sig fra samfundets bånd og dermed øge deres autonomitet.
I 6 omsættes de statslige aktørers præferencer til authoritative action på trods af meningsforskellene.

(the six propositions findes i Nordlinger(1981),p.7).

Staten, authoritative actions og statslige præferencer
Nordlinger går herefter i gang med at uddybe sine kernebegreber. Først diskuteres staten (Nordlinger(1981),p.9-13):
En definiton skal indeholde 4 elementer:
1. Den skal referere til individer, da kun individer kan have præferencer (og underkaster sig hermed som RCT den metodologiske individualisme). (en holistisk kritik er her oplagt).
2. Staten udgøres af mere end regeringen. Den indeholder alle de individer som er involveret i at lave "public policy" (Nordlinger(1981),p.10).
3. Definitionen skal være universaliserbar.
4. Definitionen skal stræbe mod at være teoretisk- og normativt neutral.
Baseret herpå defineres staten som værende: "made up of and limited to those individuals who are endowed with society-wide decisionmaking authority" (Nordlinger(1981),p.11).
Nordlinger gennemgår herefter problemerne ved at lave en definition af staten, som ikke indeholder samfundet. Det største af disse er at mange individer befinder sig i begge sfærer (Nordlinger(1981),p.12).
Hernæst indkredses begrebet authoritative actions (Nordlinger(1981),p.13-14). Begrebet indeholder både beslutninger og ikke-beslutninger truffet af politiske aktører. Deres effekt på samfundets aktører behøver endvidere ikke være intentionel (jf. magtdiskussionen).
Authoritative actions opdeles i nogle subtyper: intrastate actions (beslutninger som ændrer på staten, men som ikke har direkte effekt på samfundet - politics og interne polity spørgsmål), state-society relations (beslutninger vedr. strukturelle forhold - polity-spørgsmål) og economy and society (værdidistribution - policy).
Slutteligt behandles statslige præferencer (Nordlinger(1981),p.14-19). Disse er vægtninger af individer i statens præferencer. Vægtningen sker indenfor statslige enheder som et råd eller et parlament og afhænger af antal for og imod, relativ magt, personlige egenskaber osv.

Statens autonomi
Hvorvidt staten er autonom kan undersøges med afsæt i de statslige - og samfundsmæssige præferencer og i hvor høj grad disse afviger, ved at undersøge hvis præferencer der får mest indflydelse på the authoritative actions.
Herefter diskuteres forskellige opfattelser og definitioner af autonomi. Herigennem fastslår Nordlinger at autonomi ikke er lig magt (Nordlinger(1981),p.21) og at statens autonomi ikke blot bør undersøges med konflikter som materiale (Nordlinger(1981),p.22-24). Endvidere argumenteres der for at en opfattelse af autonomi som intern og selv-opretholdende (á la Luhmann) er for bred og subjektivt orienteret.

Nordlingers model
Nordlinger ender med en model over forklaringer på authoritative actions i et demokrati (Nordlinger(1981),p.28). Modellen består af to akser som viser henholdsvis i hvor høj grad statens præferencer stemmer overens med authoritative actions (den vertikale) og i hvor høj grad statens - og samfundets præferencer stemmer overens (den horisontale).



















1. Societal constraints - staten og samfundets præferencer er afvigende, og samfundets præferencer afspejles i authoritative actions (AA)

2. Ingen forklaringer

3. Type 1: Staten handler på baggrund af egne præferencer og er ikke bundet af samfundet.

3 --> 4. Type 2: Staten skaber enighed ved at ændre samfundets præferencer.

4. Type 3: Staten får sine præferencer igennem, og disse stemmer overens med samfundets -.

Disse forbindes slutteligt med the proporsitions, hvorved man får, at type 1 benytter sig af prop. 5 og 6, type 2 benytter sig af prop 4 og type 3 benytter sig af prop 2 & 3.


H8:

Udgangspunkt
Wolfe tager i sin tekst om Thatchers privatiseringsprojekt udgangspunkt i statscentrerede modeller. Modellerne er forskellige i perspektiv (individer, strukturer, institutioner etc.), præferenceopfattelse (ordensopretholdelse, støtte til den herskende klasse, nationale interesser eller aggregerede aktørinteresser) og hvad der bestemmer statens magt. Dog behandles de alle under én i den efterfølgende kritik.

Thatchers privatisering
Wolfe søger gennem sit case-studie af de konservatives neo-liberale politik i Thatcher-perioden at vise, at aktører og idéer kan spille en selvstændig rolle i politiske beslutningsprocesser. Han argumenterer for at Thatcher i neo-liberalismen (og monetarismen) havde et idégrundlag, hvori policy kunne begrundes sagligt og hvorudfra oppositionens politik kunne kritiseres.
Privatiseringspolitikken har således ikke baggrund i samfundets- og statens indbyrdes magtforhold, men i ideologi og de politiske aktørers evne til at formidle denne.
Individer og omgivelser kan heller ikke uden videre adskilles, da individer ofte trækker på "environmental energies" (Wolfe(1991),p.252) i deres præferenceudoldelsesjagt. Af samme grund er en adskillelse af stat og samfund uhensigtsmæssig - de to er forbundet via idéer og individers eksistens i begge fora.
Statens autonomi kan ikke uden videre tages for givet.

(Læs bare konklusionen - resten er noget lort)

F8 - Rational Choice Theory

1. Om begrebet RCT med stadigt hensyn til Peter Nannestad

1.1 Afgrænsning af RCT.
Ratonial Choice Theory (RCT) er et forsøg på at anvende et økonomisk funderet approach på "alle de kollektive beslutninger, der ikke træffes i et marked" (Nannestad(1991),p.419). Genstandsområdet kan envidere opdeles i to grene; social choice, som beskæftiger sig med polity (afstemningsmetoder, valgsystemer o.l.) og public choice, som beskæftiger sig med policy (regerings- og vælgeradfærd m.m.).
RCT forgrener sig ligedes på baggrund af abstraktionsniveau, hvor der dels eksisterer en stiliseret, abstrakt form (fx spilteori) og en anvendt, konkret form (Nannestad(1991),p.419).
RCT-litteraturen opdeles slutteligt i normativ- og positiv RCT. Meget af litteraturen må dog siges at befinde sig i "gråzonen" imellem de to.
Nannestad postulerer at RCT er en unipolitisk teori, hvilket underbygges med at både neoliberale og marxister benytter sig af teorien. Begge disse politiske retninger er dog yderst meterialistiske og tager i sin rene form ikke højde for ting som diskurs, gruppedynamik og institutionelle forhold.

1.2 RCT's fundament
RCT har fundamentalt set "to hovedelementer: en metodeforskrift (metodisk individualisme) og et aksiom (individuel rationalitet)" (Nannestad(1991),p.421).

1. Metodisk individualisme: i RCT antages det, at individet er mindstenheden - enhver analyse skal kunne reduceres til individniveau. Institutioner, klasser o.l. er altså ikke indvirkende aktører i sig selv, men kun via de involverede individer. Af anvendelseshensyn antages det ofte at alle individer i en bestemt gruppe (fx et parti) har samme præferencer - disse benyttes så under etiketten enhedsaktør. Institutoners rolle antages at begrænse sig til at nedbringe transaction costs for at effektivere beslutningsprocedurer og til at filtrere information for at lette infromationsbyrden for individerne (Nannestad(1991),p.421-422).

2. Individuel rationalitet: at individet er rationelt antages som en absolut sandhed, som derfor ikke kræver et bevis (det er et aksiom). Aktører betragtes som værende rationelle og nyttemaksimerende individer (jf. Økonomi). Nannestad afviser at altruisme kan forklares af RCT: "simpelthen at tillade, at individer har altruistiske elementer i deres nyttefunktion, således at de kan siges at handle rationelt nyttemaksimerende, også når de handler altruistisk [er kun] egnet til at tømme begrebet "rationel nyttemaksimering" for ethvert indhold" (Nannestad(1991),p.423). Det må altså antages at individet er egoistisk.

1.3 RCT og økonomisk politik
Nannestad fremhæver en RCT-model over økonomisk politik (Frey-Schneider modellen - Nannestad(1991),p.424). Denne model hypoteserer at vælgernes vurdering af regeringen afhænger af den økonomiske situation og at regeringen (hvis interesse er genvalg) forsøger at påvirke økonomien således at vælgerne skal være glade og tilfredse og generelt bare har begge ben godt solidt plantet i den gode, danske muld - ligesom Finn Nørbygård. Rent empirisk viser denne model sig dog at være noget mangelfuld. Blandt andet er der forskelle i effekten af forskellige økonomiske variable indenfor de enkelte lande (fx arbejdsløshed, inflation, betalingsbalanceunderskud o.l.) ligesom effekterne af de forskellige variable varierer fra land til land.

1.4 Nannestads udbygning af Frey-Schneider modellen
Nannestad opstiller på baggrund af modellens begrænsninger følgende politiske omkostningshypotese: "I lande, hvor arbejdsløshed koster regeringen popularitet og vælgerstøtte, vil man forvente en gunstigere beskæftigelsesudvikling end i lande, hvor arbejdsløsheden er politisk omkostningsfri for regeringen, eller hvor politiske omkostninger ved at bekæmpe arbejdsløsheden er højere end ved at lade være" (Nannestad(1991),p.426).
Denne hypotese testes på fire lande over en 5-årig periode, og viser sig at passe ganske fint.


H8. I hvilken Grislingen og Jørgen Gavl går på jagt og næsten fanger en haffelaf.

2.1 Hovedproblemstiling
Goul Andersen tager udgangspunkt i RCT og de ovenfor beskrevne antagelser om metodologisk individualisme, rationalitet og egoisme. Overfor dette beskriver Goul det klassiske demokratiske ideal om, "at politiske aktører bør kaste særinteresser til side, når de indtræder på den politiske arena, og istedet orientere sig mod det fælles bedste" (Goul Andersen(1993),p.163). Goul fremsætter den hypotese at mange aktører faktisk følger dette ideal i deres politiske valg. Ikke nødvendigvis i enhver situation, men i de fleste politiske valg.

2.2 Præcisering af RCT og ikke-RCT
Der er ifølge Goul flere ting i RCT der bør præciseres nærmere.

1. At man prioriterer økonomiske spørgsmål betyder ikke nødvendigvis at man er egoistisk (og dermed passer ind i RCT-formlen). Det kan også være tilfældet at man prioriterer økonomiske spørgsmål, men søger at løse dem med det fælles bedste som mål.

2. At man er rationel betyder ikke nødvendigvis at man er motiveret af egeninteresser. Man kan også være "motiveret af værdier, samfundshensyn, identiteter mv." (Figur 2 - Goul Andersen(1993),p.165).

På baggrund af disse uddybelser skelner Goul mellem egoistisk -(fra RCT), altruistisk -(fokus på andres interesser) og sociotropisk orientering (fokus på fælles interesser).
Goul postulerer endvidere at mange issues (isæt ikke-økonomiske -) er så komplekse og har så mange facetter at "det er umuligt at identificere klare egeninteresser" (Goul Andersen(1993),p.166), hvorfor sociotropi er den mest sandsynlige antagelse a priori.
På basis af normal RCT anvendelse og teori understreger Goul at det væsentlige ikke er individernes eventuelle bevidste rationalitet, men hvorvidt de handler som om de var egoistiske (Goul Andersen(1993),p.167). Altså er det væsentlige, hvorvidt der kan genereres hypoteser og forudsiges adfærd på baggrund af disse.

2.3 Empiri
Goul går nu videre til at teste RCT vs sociotropi empirisk. Er vælgerne rationelt-egoistiske, vil de primært være optaget af de sager som har størst indflydelse på dem selv - de nære ting (nærhedstesen). Er de derimod mere optagede af ting, som er væsentlige for samfundet, men ikke har direkte indflydelse på dem selv, må de opfattes som sociotropiske. Det primære analyseområde er økonomiske issues, da disse antages at have høj saliens. Det viser sig at vælgerne er meget optagede af betalingsbalancen og arbejdsløsheden, hvilket peger i sociotropisk retning (Goul Andersen(1993),p.169-170).
I modsætning til RCT-forventninger om at vælgere straffer regeringen efter deres privatøkonomi, da dette er deres kilde til information om samfundsøkonomien (pocketbook - hypotesen), viser det sig at folk generelt er i stand til at skille de to ad(Goul Andersen(1993),p.171).
Det viser sig endvidere at folk i samfundsøkonomiske krisetider er villige til at ofre private goder for samfundets fælles bedste (Goul Andersen(1993),p.172-173).

2.4 Mere empiri
Goul Andersen tager nu fat på tre forskellige regeringsindgreb, og undersøger holdningerne hertil. Det viser sig at folks holdninger hertil ikke nødvendigvis stemmer overens med den holdning som kunne forventes udfra en RCT-kalkule med bagrund i folks økonomiske baggrund.
Selv inden for skattepolitikken som ellers normalt regnes som en sikker RCT bastion er der sociotropiske tendenser, idet mange hellere vil betale af på statsgælden end at have skattelettelser.

2.5 Konklusion
Goul konkluderer at folk tilsyneladende handler forskelligt afhængigt af hvilken "rolle" de befinder sig i (privatperson, statsborger, klient osv). RCT er således en forsimpling som ikke er gældende i enhver situation, rolle, sammenhæng, identitet o.l.

FL 3. MAGT

1. Robert A. Dahl

1.1 Dahls teoretiske baggrund
Dahl's teori om magt bør i høj grad opfattes som en antitese til eliteteoretikere og marxister. Hvor disse mente at magten i - og over samfundet er placeret hos én sammenhængende elite/klasse, mener Dahl at magten er fordelt udover hele samfundet (pluralisme) (om eliteteoretikerne: Frølund(2005),p.28).
Dahls teori er samtidig et opgør med statiske- og abstrakte hypoteser, som ikke lader sig afprøve empirisk. Det er således en vigtig pointe hos Dahl, at magtforhold ændrer sig over tid.

1.2 Dahls magtbegreb
Magt er ifølge Dahl adfærdsbaseret og "vedrører de tilfælde, hvor [person] A kan få [person] B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort" (Frølund(2005),p.31). Magtudøvelse er direkte og (relativt) målbar (se figur 2 - Frølund(2005),p.31). Det er her væsentligt at påpege at magtrelationer kan involvere forskellige konfliktniveauer afhængigt af de to parters grad af uenighed samt deres kendskab til hinandens reelle intentioner, men essentielt er det altså at begge parter er aktive - "A udøver ikke magt, hvis A er passiv" (Frølund(2005),p.32).
En anden central pointe hos Dahl er at magt er et relationelt begreb; "A's magt kan strengt taget ikke måles uafhængigt af B's reaktioner" (Frølund(2005),p.32).

1.3 Empiri
For at teste sine pluralistiske hypoteser, iværksætter Dahl en analyse af magtfordelingen i byen New Haven. Undersøgelsen indeholder både kvantitative og kvalitative elementer. Dahl når herigennem frem til at der ikke findes en ensartet overklasse og at magtstrukturerne har ændret sig i løbet af det sidste århundrede (Frølund(2005),p.34).
For at afdække de forskellige aktørers- og gruppers magt udviklede Dahl beslutningsmetoden. Denne metode består i at undersøge nøglebeslutninger i New Haven over en årrække. Graden af magt måles ved at undersøge, hvor stor en procentdel fremlagte forslag de enkelte aktører har fået gennemført, samt hvor mange forslag det er lykkedes dem at bremse. I begge tilfælde er der altså tale om direkte mobiliserede ressourcer - "Ressourcer skal bruges, før de får betydning"(Frølund(2005),p.35).

Metoden kan kritiseres på flere måder:
1. Beslutningsmetoden er udelukkende input-orienteret. Den beskæftiger sig ikke med, hvilke fordelingspolitiske konsekvenser beslutningerne har. Da graden af pluralisme også er afhængig heraf, er det vanskeligt at konkludere noget endeligt herom vha beslutningsmetoden.
2. Gennemførelse af ganske ukontroversielle forslag behandles som magtudøvelse ved at fokusere på procentdel gennemførte forslag.
Dahl burde udelukkende have fokuseret på forslag med højt konfliktniveau (Frølund(2005),p.38).

1.4 Direkte - og indirekte magt
Magtformen som beskrives i 1.2 er direkte magt. Dahl udvikler imidlertid også begrebet indirekte magt.
Indirekte magt er baseret på "anticiperede reaktioner", og adskiller sig fra direkte magt ved at magtudøveren er passiv. Det er især vælgere som besidder denne magtform, idet politikerne anticiperer deres reaktioner og inddrager dem i deres handlingsovervejelser.
Man kunne tro at det samme var gældende for erhvervslivet, men disse er ifølge Dahl kendetegnet ved en anden type magt; potentiel magt. Potentiel magt adskiller sig fra indirekte magt ved at det er ressourcer som ikke er mobiliserede, og derfor ikke har indflydelse på andre aktører (Om magtformer - Frølund(2005),p.39-44).

Det er imidlertid vanskeligt at skelne på denne vis, idet passive aktører ikke uden videre kan antages at være uden magt. Man kunne forestille sig at beslutningstagere ville ændre deres forslag af frygt for at erhverslivets potentielle magt bliver mobiliseret og dermed bliver til indirekte, aktuel magt.

1.4 Pluralisme
I modsætning til eliteteoretikerne mener Dahl ikke at én sammenspist elite har kontrol over beslutningsprocessen og samfundets udformning. Han mener at magten deles af forskellige elitære grupper, som ikke blander sig i hinandens magtområder. Disse eliter kontrolleres af politikerne, som igen kontrolleres af befolkningen. Befolkningen har endvidere fuldt overblik over beslutningsprocessen (komplet information) (se skemaet - Frølund(2005),p.82).
Alle har således adgang til en vis portion politiske ressourcer omend eliter også hos Dahl sidder inde med størsteparten. Samtidig findes her en kritik af det marxistiske fokus på økonomiske ressourcer som eneste mål for politisk status, idet Dahl mener, at der findes flere forskellige typer politiske ressourcer(Frølund(2005),p.45).
Med basis i New Haven-undersøgelsen finder Dahl at kravet om at specialisere sig for at få magt (skolelærere ved mest om uddannelsespolitik osv.) skaber den fragmenterede elitestruktur, som kendetegner pluralismen.

Dahls pluralisme kan kritiseres på flere punkter:
1. Det antages at vælgerne har komplet information.
2. Det antages at politikere har interesse og mod til at sætte sig op mod IO'er.
3. Magtens specialisering kan underminere pluralismen ved at afskære borgere mulighed for at blande sig i debatten, da den specialiserede viden som kræves ikke er så lettilgængelig.

2. Bachrach & Baratz

2.1 B&B's teoretiske baggrund
B&B's magtteori er dels en kritik af Dahl, dels en viderebygning heraf og dels et eliteteoretisk modsvar hertil.
Det er en kritik i og med B&B anser Dahls beslutningsmetode for værende mangelfuld eftersom den ikke måler den skjulte magt i samfundet. Videreførelsen består i, at B&B beholder Dahls adfærdsorienterede magtdefinition, men tilføjer den et "andet (skjult) ansigt". Den synlige magt bliver således ikke ignoreret af B&B. De mener blot ikke at denne anskuelsesvinkel er dækkende. Årsagen til at Dahl ikke finder basis for de eliteteoretiske antagelser om elitedominans er ifølge B&B at han ikke måler de skjulte magtprocesser i samfundet.

2.2 Empiri
B&B tager udgangspunkt i et studie af byen Baltimore. Her finder de, at byens store gruppe af afro-amerikanere i høj grad er sat udenfor indflydelse. Det var her tydeligt at, omend forskellige elitære grupper ikke var enige om alt, så var der nogle helt centrale ting som de alle var enige om; nemlig at deres egen indflydelse skulle bevares på bekostning af afro-amerikanernes -.
Dette udmønter sig i at visse sager holdes væk fra beslutningsarenaen og dermed bliver til ikke-beslutninger.

2.3 Direkte - og indirekte ikke-beslutninger
B&B er som sagt enige med Dahl i at magt "knytter sig til personers forsøg på at kontrollere andre" (Frølund(2005),p.59). De mener også at personen, "som bliver udsat for magt skal være klar over, at vedkommendes interesser bliver tilsidesat" (Frølund(2005),p.60).
Men hvor Dahl havde fokus på selve beslutningerne, stiller B&B spørgsmålstegn ved hvilke beslutninger der overhovedet når beslutningsarenaen (se figur 5 - (Frølund(2005),p.62) - eller nærmere hvilke beslutninger der ikke når beslutningsarenaen. Beslutninger kan udelukkes på to måder (Frølund(2005),p.61-65). :
1. Direkte: at en eller flere magthavere bevidst tilsidesætter visse krav og sager.
2. Indirekte: at visse krav eller kritiske alternativer ikke bliver fremsat pga frygt for sanktioner fra en ekstern - eller intern aktør.
Herudover kan ikke-beslutninger enten være insititutionaliserede eller ej. Institutionaliserede ikke-beslutninger er indbyggede i samfundets struktur eller - normer, og magtudøvere er i dette tilfælde ikke nødvendigvis klar over (eller kun delvist klar over) at de udøver magt(Frølund(2005),p.65). .

2.4 Magt og andre kontrolformer
For at præcisere deres magtopfattelse sammenligner B&B magt med en række andre typer af kontrol (se figur 6 - Frølund(2005),p.66).
Magt bliver her fremstillet som baseret på en konflikt, hvor den ene part via potentielle sanktioner får den anden part til at føje sig. Rammen herfor skal være en rationel kommunikation, hvilket indbefatter at den undertrykte part skal være bevidst om at den får sine interesser tilsidesat (mere om de forskellige kontrolformer - Frølund(2005),p.66-68).

2.5 Ikke-beslutningers indflydelse på samfundet
Når Dahl hverken fokuserer på den skjulte magt eller på policy outcomes er han ikke opmærksom på "[at] der kan være tale om, at eliten systematisk udelukker oppositionelle gruppers interesser og derfor opretholder en tilstand, som vedvarende tilgodeser eliten på oppositionens bekostning" (Frølund(2005),p.70).
Elitens skjulte magt over ikke-beslutningerne kan altså medføre store demokratiske mangler.
Et empirisk eksempel herpå er Farum-sagen, hvor Venstre og Brixtofte som den politiske elite bliver "stærk, [da] den formår at kontrollere oppositionens manøvremuligheder" (Frølund(2005),p.80).

2.6 Metodiske overvejelser
I sin analyse af beslutninger i New Haven anvendte Dahl nogle helt centrale "nøgle"-beslutninger fra en vis periode. B&B er imidlertid yderst skeptiske overfor den måde disse beslutninger er udvalgt. Dahls kriterier var i høj grad "majoritetsbaserede" idet de fokuserer på beslutningers kvantitative omfang. På denne måde kan man imidlertid ikke se om et mindretal konsekvent bliver negligeret.
Key issues er istedet sager hvor en given samfundsmæssig ressourcefordeling søges ændret gennem indgreb "som truer med at påføre en gruppe eller en koalition et nettotab" (Frølund(2005),p.75).
Store dele af B&Bs kritik vedrører mangler i Dahl metodiske fremgangsmåde. Især fokuserer de på manglerne i beslutningsmetoden, hvor ikke-beslutningernes rolle overses (både i deres direkte - og indirekte form).

2.7 Kritik
Det primære teoretiske problem ved B&Bs fremgangsmåde er deres krav om at magten skal være erkendt af den som bliver udsat for magtudøvelse, og at konflikten dermed må være synlig. Den magtudøvelse som eliten forsøger at skjule (ikke-beslutningerne) er altså kendt af dem det går udover. Hele magtens skjulte natur er således ikke skjult for dem det går udover, hvorfor elitens camoufleringsforsøg virker en anelse tåbelige (Frølund(2005),p.83).
Herudover kan deres kritik af Dahls beslutningsmetode benyttes til en videreudvikling af denne, hvor beslutninger vægtes efter vigtighed (økonomi er selvfølgelig meget vigtigere end kultur fx) (Frølund(2005),p.85).

3. Lukes (og hans lille stik-i-rend dreng, Gaventa)

3.1 Magtens tredje ansigt
Lukes tager udgangspunkt i B&Bs magtteori, men mener ikke at den er fuldendt. Lukes mener i modsætning til B&B ikke at synlig konflikt er nødvendig for at der kan være tale om magtudøvelse. Det er altså ikke nødvendigt at de som er underlagt magtudøvelse, er klar herover. Eliten kan således skjult konflikten gennem "en bevidst konstrueret konsensus" (Frølund(2005),p.89). Lukes bruger begrebet latente konflikter om sådanne situationer.

3.2 Empiri
Gaventa forsøger i en undersøgelse fra 1980 af anvende Lukes' teori empirisk. Undersøgelsen gælder en mindre by, hvis primære industri i er en kulmine. Holdningen i byen er at kulminen er byens levegrundlag og derfor går man langt for at behage kulmineejerne, som får diverse erhversmæssige - og skattemæssige fordele. Ydermere arbejder kulminearbejderne til meget lav løn, bor usselt osv.
Det helt centrale i undersøgelsen er dog, at denne situation ikke giver anledning til synlig konflikt.
Byens indbyggere er manipuleret af den politiske - og økonomiske elite (som nyder godt af kulminen) til at mene at situationen er i deres egen interesse.

3.3 Reale interesser
Lukes skelner mellem de umiddebare, synlige interesser og nogle hypotetiske reale interesser. Disse reale interesser betegner de "behov og holdninger, individet ville have haft, hvis det ikke blev udsat for magtudøvelse" (Frølund(2005),p.90).
Det er således de reale interesser som undertrykkes i Gaventa-undersøgelsens tilfælde - interesser i eksempelvis ordentlige arbejds- og boligforhold - som bevidst holdes nede for at skjule konflikten.
Lukes definerer magt som "en kontrolform der vedrører de tilfælde, hvor A udsætter B for en påvirkning, som strider imod B's reale interesser" (Frølund(2005),p.93). De reale interesser kommer således bedst til udtryk i omgivelser som er blottet for tvang, og hvor der er adgang til korrekt viden og alternativ information (Frølund(2005),p.92-93).

3.4 Manipulation
For at kunne hindre B i at opdage sine reale interesser benytter A sig af bevidsthedsmanipulation. Gennem forskellige midler søger A at skabe holdninger hos B som usynliggør konflikten imellem de to parter vedrørende den nuværende situation.

3.5 Det tredje ansigts udfordringer for demokratiet
Et middel til at øge folks mulighed for at forfølge og forstå deres reale interesser er ved at give dem adgang til demokratiske kanaler, hvor de kan finde alternative holdninger og fremme egne synspunkter (Frølund(2005),p.97).
Magtudøvere er ansvarlige for de interesser de tilsidesætter. Det er vigtigt hos Lukes at man er "i stand til at udpege, hvem der er skyld i, at demokratiet ikke fungerer ideelt" (Frølund(2005),p.98). Er der nogle som bevidst forhindrer andres reale interesser i at komme til udtryk gennem manipulation, bør disse også stilles til ansvar herfor.

Lukes teori indeholder også visse strukturelle magtovervejelser. Det kunne tænkes at visse institutionelle arrangementer er indrettet således, at de bringer fordele til A og ulemper til B, og dermed øger eller ligefrem skaber magtforholdet. Det er imidlertid at anvende Lukes' krav om at magt og ansvar skal følges ad på institutioner.

Andre kritikpunkter kunne bestå i, at utopien om reale interesser i mange sammenhænge er svær at anvende pga stor afstand til virkeligheden. Generelt er Lukes' magtbegreb yderst vanskeligt at måle empirisk pga det meget ikke-empiriske begreb om reale interesser.

Litteratur:
Frølund Thomsen, Jens Peter (2005) Magt - en introduktion, 1. udg., Hans Reitzels Forlag.

H3 Magt og demokrati

Efterlønsreformen
Teksten af Larsen & Goul Andersen beskæftiger sig med efterlønsreformen i 1998. En reform som blev konstrueret af Socialdemokraterne på trods af et valgløfte om ikke at ville ændre på efterlønnen.
I teksten skitseres efterlønnens historie; dens fødsels- og udviklingsårsager.
I 1998 er efterlønnen vokset langt udover dens oprindelige tanke, og er blevet en væsentlig post på de offentlige budgetter. Der var derfor tilskyndelse til at forringe efterlønnen, hvilket S dog garanterer ikke at gøre pga manglende folkelig opbakning.
Dog kommer der nye tal på bordet få måneder efter S har vundet regeringsmagten, som viser at efterlønnen er blevet endnu mere omkostningsfuld.

Magtstrukturer i beslutningsprocessen
Et flertal i den politiske - og økonomiske elite var for nedskæringer i efterlønnen. Efter de nye tal og offentlige udtalelser fra diverse økonomiske eksperter vælger S at forringe efterlønnen. Det interessante er måden hvorpå beslutningen bliver truffet. En yderst fåtallig kreds af toppolitikere er involveret i udformningen af forslaget - alt sker for lukkede døre.

Alt i alt er teksten et eksempel på en elitær top-down beslutningsproces, hvorfra befolkningen, medierne og interesseorganisationer udelukkes.
Trods S's kendskab til vælgernes holdninger og det sandsynlige fald i stemmeantal (deres anticiperede reaktioner) valgte de således at trodse disse. S antog muligvis at vælgerne ved næste valg ville have glemt sagen helt eller delvist.
Det efterfølgende valg blev som bekendt vundet på troværdigheds-strategi af Anders Fogh Rundstykke (link), hvilket kan opfattes som en modreaktion (og måske enden på) valgflæsk!
HURRA FOR ANDERS FOGH!!!